Fra sommerhusdrømme til drømmesommerhus

Processen fra idé til virkelighed kan virke uoverskuelig for mange. Hos nor:houses er kunden i centrum, og vi tager jer gennem processen fra første inspiration til aflevering af det nøglefærdige sommerhus.
Har I ikke fundet en byggegrund hjælper vi gerne med at finde den helt rette, så I kan få sommerhusdrømmen hjem.

Planlægning & Kontrakt

STEP 1

Inspiration

Inspirationen til jeres kommende sommerhus findes i kataloget og her på hjemmesiden, som viser eksempler på modeller og sammensætninger. Dette giver en idé om forskellige hustyper samt indretningsmuligheder, så I kan danne jer et overblik og samle tankerne. Når inspirationen er indhentet, skal der sættes et møde op med jeres personlige salgs- og byggerådgiver, som hjælper med at realisere sommerhusdrømmen.

STEP 2

Design

Til mødet med jeres byggerådgiver drøftes mulighederne ved byggegrunden, præferencer omkring størrelse og hustype samt den overordnede økonomiske ramme. Når disse elementer er fastlagt, vil vores arkitektteam komme med et oplæg, så I sammen kan tilrette plantegningen, tilføje unikke elementer og sætte jeres personlige præg.

STEP 3

Forundersøgelse

I takt med at plantegningen udarbejdes igangsættes forundersøgelsen, så vi kan få et indblik i servitutter, lokalplaner, deklarationer og fredninger. Hvis ikke der er foretaget en geoteknisk undersøgelse af jordbundens kan vi hjælpe hertil. Dette sikrer, at byggeriet kan gennemføres uden uforudsete godkendelsesmæssige problemstillinger undervejs.

STEP 4

Købsaftale

Med styr på byggegrunden, hustypen og plantegningen udarbejder vi et tilbud for det samlede sommerhus, som også indeholder den økonomiske plan. I denne fase har I mulighed for at vælge materialer og tilvalg i forhold til gulv, køkken, badeværelse og udvendige tilføjelser, så I får sat jeres personlige præg fra start. Når enterprisekontrakten er underskrevet af begge parter, kan forberedelsen til selve byggeriet påbegynde.

Forberedelse & Byggeri

STEP 5

Opstart

Når vi har fået svar på jordbundsprøverne og modtaget byggetilladelsen, skal byggeriet igangsættes. Med udgangspunkt i den detaljerede materialeliste sættes huset i produktion på fabrikken. I takt med dette modtager I en tidsplan for byggeriet, med forskellige milepæle for støbning af fundament, opførelse af råhus, el-arbejde, VVS, tømrer og maler samt en forventet overtagelsesdato.

STEP 6

Råhusbyggeri &
Indvendig
færdiggørelse

Efter at fundamentet er blevet støbt er det tid til at installere råhuset. Under normale forhold tager råhusbyggeriet omkring 3 uger, hvor sommerhuset samles og lukkes udvendigt. Når huset er lukket begynder den indvendige færdiggørelse, som består af el-arbejde, VVS, tømrer og maler. Hvorvidt I ønsker et nøglefærdigt sommerhus, eller selv vil stå for nogle af disse leverancer, fastsættes i entreprisekontrakten.

STEP 7

Køkken &
inventar

Køkken og inventar kan både leveres som en komplet løsning eller som en bygherreleverance. Hos nor:houses har vi en attraktiv samarbejdsaftale med HTH, som gør at I kan skræddersy en løsning der passer til netop jeres behov. Hertil er det også muligt at vælge alternative leverandører, som bliver specificeret i samarbejdsaftalen der indgås i planlægningsfasen.

STEP 8

Aflevering

Før huset afleveres har jeres byggerådgiver gennemgået huset med håndværkerne, og sikret at alt er som det skal være. I forlængelse af dette vil I blive indkaldt til gennemgang og aflevering, så nøglerne til jeres nye nor:house kan overdrages. Eventuelle fejl og mangler vil blive udbedret efter aftale, så I kan overtage jeres drømmesommerhus med ro i maven.

STEP 9

Ændrede
behov

Måtte jeres behov ændre sig, er vi behjælpelig med udbygninger og rådgivning i forhold til pladsudvidelse af jeres nor:house. Vi er ligeledes til rådighed med tilvalg af sauna, gæstehuse, carporte og udhuse, som vil harmonisere og passe flot sammen med jeres sommerhus.

STEP 10

Gennemgang

Som en del af vores garantibestemmelser vil der blive afholdt 1-års gennemgang, hvor eventuelle fejl opsamles og tilrettes.

Skræddersyet arkitektonisk løsning

Det første sommerhuskoncept til vores nuværende projekter i Nordsjælland er tegnet af arkitekt Oliver Grundahl, stifter og direktør af OGArchitecture. Oliver har haft et intenst og lærerigt karriereforløb, hvor han blandt andet har været partner og kreativ direktør hos tnt arkitekter samt associeret partner og COO i Schmidt Hammer Lassen.

Gennem mange års erfaring har Oliver opnået en ekseptionel sans for detaljen, og formår at fange den rette stemning der kulminerer med omgivelserne gennem sine arkitektoniske linjer.

Har vi grunden og konceptet til jeres drømmesommerhus? Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres tanker og ideer – Sammen får vi sommerhusdrømmen hjem!

BLIV KONTAKTET

Arkitektur der blender ind i naturen

Skab et naturligt og bæredygtigt look med vildt græs på taget

Ved nor:houses nuværende sommerhusprojekter er der mulighed for at sætte et personlige præg, og I kan selv være med til at sammensætte det æstetiske udtryk. Et grønt tag er det bæredygtige valg med CO2-neutral produktion, som yderligere har en række praktiske fordele i forhold til opbevaring af regnvand samt høj isoleringsevne.

Bliv inspireret af det klassiske look med hvidsprossede vinduer kombineret med vildt græs på taget, som harmonerer med naturen og giver et livligt udtryk. Sammensætningen af sorte vinduer og vildt græs på taget kan omvendt give et mere moderne look, som stadig ikke går på kompromis med naturens hyggelige omgivelser.

Vil du holdes
opdateret løbende?

Modtag nyheder omkring sommerhusprojekter, fritidshuse, åbent hus-arrangementer og generel inspiration til sommerhuslivet. Tilmeld jer nyhedsbrevet og hold jer opdateret!

Jeg accepterer nor:houses privatlivspolitik og accepterer at modtage relevant information fra nor:houses.
FØLG OS